FORUM 5762 NYHEDSBREV Oktober/November 2026
EFTERÅR/VINTER 2026 – SÆT KRYDS I DIN KALENDER
I dette nyhedsbrev er der mange events i Folkeakademiets kalender. Tag et kig og se hvad du kan blive klogere på i dette efterår og vinter.
STATION 5762
AFLYSNING & NY DATO FOR ARBEJDSDAG!
Vi har måttet aflyse arbejdsdagen Lørdag d. 3. Oktober pga. at der er kommet forhindringer for mange af nøglepersonerne i huset.
Vi har fundet en ny dato hvor der er stor opbakning: Lørdag d. 31. Oktober.
Samme koncept; Vi spiser morgenmad sammen og slutter af med frokost.
Mandag d. 19. Oktober kl. 16.30 Brugergruppemøde
Repræsentanter for brugergrupperne på Stationen mødes og vender stort og småt, for at alle kan være få mest ud af husets faciliteter og muligheder.
Kl. 16.30-17.30
Send evt punkter til dagsordenen til Lene: info@station5762.dk
Ny udstilling i Oktober: Mindeudstilling om Anders Roland
Anders Roland var den ene halvdel af guitarduoen Roland og Olafsson, men Anders var også kunster og lavede masker overvejende i træ. Disse udstilles sammen med værker af Elin Friis, psykoanalytiker og kunstner.
November måneds kunstner er Anne Margrethe Beck.
FOLKEAKADEMIET SYDFYN
Studiekreds om surdejsbagning af Theis Jakobsen
3 onsdage i Oktober kan du være med i ‘surdejsklubben’ og lære alt om at bage med surdej.
Tilmelding på: www.folkeakademietsydfyn.dk Eller ved henvendelse til skoleleder Steen Tinning: Skoleleder@folkeakademietsydfyn.dk eller telefon 4061 2528
Tirsdag d. 27. nov. 14-17: Musikforedrag om skolemanden Christen Kold af Birte Fahnøe Lund og Jens Hell
Christen Kold gjorde oprør mod udenadslære og karakterer. Han blev kaldt revolutionær og sær, fordi han anklagede den sorte skole for at være børnefjendsk og ødelæggende for deres evne til at blive skabende og nysgerrige mennesker med appetit på livet. Hvor fik Kold sit mod til oprør mod statsskolen fra? Og hvordan kan Kolds skoletanker og menneskesyn tænkes ind i børneskolen i 2026?
Dette er et musikforedrag – en dejlig blanding af lyd, fortælling og information.
Birte er aktiv foredragsholder, friskolemenneske, historiker og lærer. Jens Hell er musiklærer, omrejsende musiker og fortæller.
Dette er et event under daghøjskolen. Derfor er der sat tid af til fælleskab med kaffe/te og fællesspisning.
Meld dig til på hjemmesiden her.

FORUM 5762
Dialogmøde d. 22. September med lokalpolitikere på besøg
Tirsdag d. 22. September inviterede FORUM 5762 til dialogmøde med lokalpolitikerne.
Læs mere om mødet og hvad der kom ud af det her.
Kick-off for Ulbølle Sundhedslandsby!
Ulbølle er blevet udnævnt Sundhedslandsby – læs mere her. Og på Ulbølle Forsamlingshus’ hjemmeside
Og nu sættes det hele i gang! Kom til kick-off for Sundhedslandsby Ulbølle
25. November kl. 16.00–18.00 i Ulbølle Forsamlingshus















