FORUM 5762 NYHEDSBREV August/September 2026
EFTERÅR 2026 – SÆT KRYDS I DIN KALENDER
Så er Forum 5762 ved at være klar til efterårssæsonen. Der er rigtig meget godt i sigte i – blandt andet det største udbud af kurser i FolkeAkademiet Sydfyn nogensinde, inklusiv et flot program for daghøjskolen med store navne på programmet. Se overblikket nedenfor.
Og så lægger vi op til det næste DIALOGMØDE med vores folkevalgte lokalpolitikere, hvor du kan møde politikerne og diskutere det, der optager dig i 5762. Læs mere nedenfor.
STATION 5762
Nyt event-program for August & aktivitetsoverblik
Ny udstilling i August 2026
Liller Møller er månedens udstiller
Fredag d. 14. August åbner vi efterårets udstillingsrække med Liller Møller og fredagscafé.
FOLKEAKADEMIET SYDFYN
Efterårsprogram: Stort nyt udbud af kurser, foredrag og meget mere!
Du kan se hele det store udbud lige her og læse mere på hjemmesiden
Blandt andet afholder daghøjskolen endnu en flot serie af arrangementer – se hele programmet for efterår/vinter lige her.
FORUM 5762
Dialogmøde d. 22. September kl. 19-21 på Station 5762
FORUM 5762 inviterer til dialogmøde d. 22. September kl. 19-21. Formålet er at de folkevalgte kommunalpolitikere kommer på besøg og i direkte dialog med befolkningen i lokalområderne, om emner der betyder noget for os her i Forum 5762. Mere information følger i September.
Foreningen Forum 5762 siger TAK for besøget til alle gæster til Åbent Hus
Formålet med eventet var at vise alle facetter af husets fællesskaber frem til lokalsamfundet, for at gøre opmærksom på Foreningen Forum 5762 samt de muligheder, der er for at anvende huset til fællesskabende aktiviteter.
Arrangementet var en stor succes på flere parametre;
- ca. 200 mennesker besøgte os på dagen, ca. 20 af dem var tilflyttere til lokalområdet, som ikke havde besøgt huset før.
- Det summede af aktivitet og liv i alle hjørner af huset og haven. Der var folk i alle aldre, fra baby til den 94-årige kunster Bent Thurøe der holdt fernisering og artist-talk.
- Hele 8 af husets brugergrupper, samt Folkeakademiets musikunderviser og Lokalarkivet Egebjerg var aktive på dagen og udbød til sammen en lang række aktiviteter til de besøgende og fortalte om deres fællesskaber.
- I dagene efter eventet har vi registreret 10 nye medlemmer i Foreningen Forum 5762 og især vores nyrenoverede Makerspace har haft besøg af mange nysgerrige børn og unge, med deres voksne, der gerne vil være aktive i dette fællesskab. Vi glæder os til at komme i gang i efteråret 2026!
- pedelholdet med hjælpere solgte for 3000 kr. mad og drikke i den stemningsfulde gårdhave, hvor der også var musik, foredrag og arbejdende værksted.
- Alle dagens frivillige oplevede stort fællesskab omkring vores fælleshus. Og vi var 25 til fællesspisning da dagen var omme og det hele pakket ned.
Bestyrelsen for Foreningen Forum 5762 vil gerne sige TAK til frivilliggruppen, der organiserede dette event og bakker op om at gentage det i fremtiden.
















