”Vi har fået det, vi ikke vidste, vi havde behov for.”

 

 

Anne-Katrine Holm Brunse,  læreruddannet på Den frie Lærerskole samt uddannet sygeplejerske.

Sigurd Hartvig, læreruddannet på Den frie Lærerskole, direktør, terapeut og underviser hos Vinatur.

Vilja

Magne

Niels

Familien er flyttet til Ollerup i juni 2019. Bor i bofællesskab.

 

Sigurd: ”Det var lidt held i uheld, at vi kom til Vester Skerninge. Det var ikke et bevidst valg at bo på den måde. Men boformen gør noget. Jeg kommer selv fra kollektiver og havde ikke lyst til den form, men jeg ville gerne bo flere familier sammen, hvor man kan stemple ud og ind. Børnene har samme alder, dørene er åbne, og spontane ting opstår. Vi spiser sammen, når det passer.”

Anne-Katrine: ”Det var lidt angstprovokerende at skulle flytte hjem til Sydfyn igen, for hvor eksperimenterende og eventyragtigt er det lige? Men hvor tingene ændrer sig, når man får børn. Og byen får et andet liv, når man beslutter, at man gerne vil have sine børn på friskole, og alle ens relationer er herude, så bliver det jo mere end bare Vester Skerninge.”

 

Der er far-fodboldhold tirsdag aften

Sigurd: ”For vores vedkommende er det rigtig meget børnenes præmisser, det handler om. At det så også harmonerer med de voksnes, er jo bare bonus. Så der er en eufori over lige at være flyttet og genoptage et fællesskab med nogle kontakter, som vi ikke har set i ti år. Og så oplever jeg ikke kun at flytte tilbage til Lærerskolen, men føler, at der også er andet end det. Et eksempel er vores lille far-fodboldhold, tirsdag aften. Noget af det, jeg er virkelig glad ved det, er, at det netop ikke kun er lærerskolefolk, men at vi har det tilfælles, at vi alle er tilflyttere, vi er 14-16 mænd primært fra 5762-området.”

 

Naturen er mere integreret i vores bolig

Anne-Katrine: ”Hvis vi ikke havde fået sparket og muligheden, havde vi ikke gjort det. Vi har så fundet ud af, at det måske var rigtig meget det, vi havde brug for, og som vores børn havde rigtig meget brug for. Både i forhold til det fællesskab vi har med de andre, men også vidder i form af mark og en stor have og mulighed for bål. Vi er sammen på en anden måde som familie. Naturen er mere integreret i vores bolig, som gør, at råderummet for leg er langt større. Mulighederne er større end blot et værelse og et tv. Det giver bedre vilkår for leg. Når man som forældre kan se det, og der er legekammerater lige ved siden af, så opstår der en helt anden ro og dynamik i en familie. Vi har fået det, vi ikke vidste, vi havde behov for.”

 

Der er mere ro til at være mig

Anne-Katrine: ”Det der med at komme væk fra byen, giver en større ’væren’. Behovet for de store impulser en by kan give er mindre, når man bor herude. Den der ro, man får ved at komme væk fra byen, og derud hvor der ingenting sker, har bare større betydning. Det finder man ud af, når man er i det. Fordi der sker så lidt, så sker der så meget med en selv, hvis det giver mening. Der er mere ro til at være mig.”

”Alle lukker alle ind”

 

 

Martha Lykke Aagaard, socialrådgiver ved Børne- og ungdomspsykiatrien i Odense.

Jesper Hasager Jensen, rektor på Fåborg Gymnasium.

Aksel

Vilhelm

Flyttede til Ollerup i juni 2017.

Martha er født på Lolland, opvokset i Tommerup på Vestfyn, og har derefter boet i København. Jesper er opvokset i Ballerup, derefter København.

 

Martha: ”Det betyder noget, når jeg kan se den tryghed, Aksel færdes i, hvor han kender folk og ved, hvem der bor hvor, og han bliver hilst på. Det er et nært miljø, hvor mange kender hinanden, og hvor folk gerne vil hinanden. Jeg synes, der har været meget åbenhed. Og jeg ved ikke, om det er fordi, der også er en efterskole og en højskole og en læreruddannelse, at der i det hele taget er mange nye mennesker, men jeg synes, der er sådan en rar åben stemning, og man er ikke sådan ’ny-ny’ hele tiden. Alle lukker alle ind, det synes jeg er meget positivt.”

Jesper: ”Jeg synes, det er det her med, at man hører til et sted. Og man kommer automatisk til at høre til et sted, hvis man åbner bare en lille smule. Det kræver ikke særlig meget. Vi ses med naboerne rigtig meget, nu har de børn på samme alder, men det går lynhurtigt og man får hurtigt arrangeret faste madklubber og alt sådan noget, og dem der bor længere nede af vejen er over firs år, men det er alligevel nogen vi snakker med og hilser på.”

 

Det virker til, at der er en ret høj grad af tolerance

Martha: ”Vi havde fået fortalt på forhånd, som jeg også synes, det lever op til, at i Brugsen, der kan du møde både barfodede hippier med dreadlocks og landmanden, der parkerer sin traktor og går ind med træsko på og ganske almindelige børnefamilier, der køber fredagsslik. Der er rigtig mange forskellige typer af mennesker. Det virker til, at der er en ret høj grad af tolerance.”

Jesper: ”Jeg går til noget hockey, og så skal man gå ind i gymnastikforeningen med sit barn. Der er så mange tilbud i den her lille bitte flække, så du kan lynhurtigt støde ind i alle mulige mennesker, det er ret let.”

Martha: ”Ja, der er mange gode tilbud, og samtidig så er der en grænse, som jeg synes er noget af det rare ved at være flyttet væk fra byen, at man ikke bliver væltet ned af: ”Ej, nu burde vi også tage til det, og nu burde vi også tage til det.” For nogen gange er det også bare: ”Klokken er otte, Brugsen er lukket, det er mørkt, og vi er hvor vi er.” Jeg synes, der er en balance i det.”

 

Jeg har tænkt meget over værdier

Jesper: ”Hvis man går og siger, at man gerne vil steppe ud af noget, hvor der hele tiden er krav og forventninger, at du skal hele tiden være på, så er der nogle ting her, der hjælper. – At der ikke er åbent! Altså, ganske simpelt. Og så kan jeg godt lide, at der ikke er noget unødigt forbrug.”

Martha: ”Jeg har tænkt meget over, hvad det er for nogle værdier, der kommer til at præge vores børns liv og barndom. Vi synes på en eller anden måde, at her er mere afslappet, det er lidt mindre selviscenesættende. Aksel er blevet megagod til at klatre i træer og kommer hjem med mudder ud af ørerne og op i næsen, og det er fuldstændig ligegyldigt om hans gummistøvler er købt i Kvickly eller er fra genbrugsbutikken, eller om de er et eller andet mærke. Og sådan var det ikke helt i hans vuggestue, det var det ikke. Det er sådan en ting, som jeg helt lavpraktisk kan mærke som mor, at der er mere afslappethed omkring.”

Jesper: ”Udgifterne til børnetøj er nogenlunde det samme, man køber noget, der er meget pænere og dyrere i byen og her, der bruger de mange flere sæt, fordi de smadrer dem hele tiden, så det går lige op.”

Martha: ”Naturen er så dejlig tilgængelig på den måde, at det er bare noget man er i og bruger. Børnene kan jo også selv finde på at spørge: ”Skal vi ikke køre i Nørreskoven?””

”Det er nogle små lokalsamfund, som er gode til at løfte blikket.”

 

 

Vibe Sørensen, selvstændig, gruppefacilitator af netværksmøder i Svendborg kommune.

Nicolai Johansen, selvstændig, marinelektriker.

Freja

Eik

Flyttede hertil: Slut maj/juli 2018

Vibe og Nicolai kommer begge fra Frederiksværk og har sejlet som sømænd, har tidligere boet på Refshaleøen i en skurvogn og senest i en båd i Christianshavns Kanal.

 

Vibe: ”Vi er gamle spejdere, begge to, så det ligger rigtig meget i os, at der skal være natur. Kontrasten fra en lejlighed i København eller at bo på en båd i Christianshavns kanal er, at hver gang man kom hjem om eftermiddagen, så skulle man finde på noget at lave, man skulle underholde sine børn, så den her værdi i, at når ungerne løber ud, så er der fri leg, men også at det vi laver sammen – giver mening.”

Nicolai: ”Det er en naturlig del af en dag, at man går ud og fodrer nogle høns, fordi de lægger nogle æg, for at vi kan spise dem, i stedet for, at nu smører vi en madpakke og pakker en rygsæk, og så går vi over på bondegården og ser på en høne, der engang har lagt et æg, og så går vi over og køber nogen i Netto, og så går vi hjem. Et lidt mere ’en til en’ liv, det er noget af det, vi selv kommer fra, og vi var begyndt på alle de der store tanker om, hvad er det vi vil give videre til vores børn.”

 

’Velkommen til Fjællebroen’

Vibe: ”Det er lidt et held, at vi er landet i det her mekka af rare mennesker. Vi er blevet så godt taget imod. Der hang jo et lille skilt på vores dør med ’Velkommen til Fjællebroen’, og folk har være ovre med chokolade og vin og ønske os velkommen, det har været en meget meget behagelig måde at flytte herned på.”

Nicolai: ”Det der med udsigten og naturen, det kan alle jo se og blive fanget af, men det, der er det fede i dagligdagen, det er jo, at det virker med den der skole, og det virker med lokalsamfundet, og man kan handle ind og alt sådan noget, vi har jo den her nærhed. Vi er langt væk, men stadig tæt på.

Jeg er meget på det lange kig og vand, og der måtte gerne være noget skov. For Vibe var et af hovedpunkterne også, at det var i nærheden af en større by (Svendborg, red.) Der må godt være noget i nærheden, der lugter af kaffe. Eller du kan køre ned og få din økologiske shampoo, der må godt være lidt gang i den uden at vi behøves bo i storbyen.”

 

Der er noget innovation og noget drivkraft i dem

Vibe: ”Det, der kan tiltrække andre børnefamilier, det er helt sikkert, at det er nogle små lokalsamfund, Ulbølle, Hundstrup, Vester Skerninge og Ollerup, som er gode til at løfte blikket. Der er hamrende mange proaktive kræfter hernede. Jeg har lige været til møde i børnehaven og i skolen, og der sidder bare rigtig mange forældre, som er selvstændige. Der er noget innovation og noget drivkraft i dem.”