Nyhedsbrev Februar- Marts 2026

SÆT KRYDS I DIN KALENDER (se mere om begivenhederne længere nede)

13. Februar: Fredagscafé og fernisering på Stationen

20. Februar kl. 15-17: Vinyl café på Stationen: Humor og Satire i musikken

24 Februar: Foredrag om overgangsalder

24 Februar: Foredrag med Troels Kjær om hjerner

11. Marts kl. 19-21: Vinyl café på Stationen: Musikfilmen ‘Never too Late’ om Elton John

12. Marts; Fredagscafe og fernisering på Stationen

21. Marts kl 9-14: Morgenmad & Arbejdsdag på Stationen

24. Marts Kl. 19.30: Foredrag om fødselsdepression

26. Marts kl. 19; Generalforsamling i Forum 5762

VINTER PROGRAM 2026

Vinteren 2026 er smækfyldt med aktiviteter og events. Se plakaten her og på Stationens døre. Hold også øje med foredrag og flere aktiviteter når de annonceres på facebooksiden, på dørene og på hjemmesiden

NYT MAKERSPACE

Det gamle makerspace-værksted på Station 5762 er under forvandling. Da vi ikke har mulighed for at bygge ud med flere værkstedsfaciliteter, har vi besluttet at ombygge det eksisterende Makerspace, så der opstår flere muligheder for aktiviteter. Håndværkerne har lagt vægge ned og lavet ny strøm, så vi får et sammenhængende, praktisk og lyst arbejdsrum, med bedre plads til både maskiner, arbejdsborde og brugere. Vi drømmer om plads til både symaskiner, robotter, store printere mm. 

Når lokalet er klar vil makerspace afholde en fast Reparations Café, hvor du kan få hjælp til at reparere dine ting. Til dette søger vi altid flere frivillige med forskellige kompetencer inden for elektronik, mekanik, træ, tekstil mv. til Reparations Caféen.

Makerspacet holder åbent på Torsdage fra kl.16-18. Alle er velkomne til at kigge forbi. For medlemmer er der adgang alle dage med egen kode til døren.

Lige nu er renoveringen stadig i gang, så hold øje med vores Facebookside for opdateringer.

Kontakt Christopher Nielsen hvis du vil høre mere om hvordan du kan blive medlem. cnphch@gmail.com

NY UDSTILLINGSRÆKKE FOR 2026

Se hele rækken af udstillere på Stationens hjemmeside her: https://station5762.dk/galleri/

I Februar udstiller HP Hansen og Kjeld Skovmøller og i Marts udstiller Saara Helena Hernesniemi-Lindemann

Malene Klint udstillede sine poetiske malerier i Januar

Foredrag Tirsdag D. 24. Februar kl. 19: Overgangsalder, hormoner og kvindeliv

Dette foredrag har fokus på kvinder i overgangsalderen, men er også for dig der ønsker at blive klogere på hvordan hormoner og cyklus fungerer og hvordan du bedst understøtter et sundt og balanceret kvindeliv. Foredragsholder Ulla Poulsen er uddannet biolog, biopat og zoneterapeut

Pris: 100 kr

Læs mere og tilmeld dig her

Foredrag Tirsdag D. 24. Februar kl. 9.30-12.30: Digitaliseringens indvirkning på hjernen 

Hvordan hjælper vi hjernen med at holde sig glad, stærk og klog? Tirsdag den 24. februar, vil hjerneforsker og forfatter, Troels Kjær, formidle sin viden om, hvor meget hjernen formes af kroppen. Og hvordan vi kan træne hjernen til at holde sig glad, stærk og klog. Troels Kjær har bl.a. skrevet bogen: Gik Einstein til fitness? Og er en ofte benyttet gæst i ”Aftenshowet”.

Kaffe og frokost er med i prisen.

Pris: 150 kr.

Læs mere og tilmeld dig her

3. Marts kl. 19: Temaaften om Folkeakademiet – vær med til at forme din lokale aftenskole

Skoleleder Steen Tinning holder et oplæg og der vil være mulighed for at debattere hvad den lokale aftenskole skal tilbyde i fremtiden.

Der vil også være valg til deltager-repræsentant til bestyrelsen for Forum 5762

Foredrag om fødselsdepression. Tirsdag den 24. Marts Kl. 19.30

Saara Helena Hernesniemi-Lindemann holder foredrag om at blive ramt af fødselsdepression. Hun vil være med til at bryde tabuer og tale åbent om det og forhåbentlig hjælpe andre.

Saraa har udgivet bogen ‘Skyggesiden’ og til Marts udstiller hun sine illustrationer til bogen på Stationen. Fernisering på Fredagscafeen d. 12. Marts

Læs mere og tilmeld dig her

Bestyrelsen på inspirationstur til Polymeren i Årslev

D. 29. Januar tog bestyrelsen i Forum 5762 på inspirationstur til Polymeren i Årslev for at blive inspireret af et andet lokalt fællesskab. Polymeren er en gammel plasticfabrik, der nu er omdannet til et kæmpestort boblende fællesskab drevet af hundredvis af frivillige, støttet af Faaborg-Midtfyns kommune.
Vi gik hjem med store smil på læben over al den energi, succes, kreativitet, driftighed og passion, der er opstået i Årslev. Her er der opstået fællesskaber over gaming, syning, teater, musik, gourmet og vin, fitness, genbrug & makerspace, lokalt iværksætteri, drivhuse og meget mere – med alle generationer repræsenteret! Vi lærte også noget om hvordan synergier kan opstå mellem kommune, erhverv og private. Og hvordan en gammel slidt fabrik kan blive en inkubator for vilde ideer, mangfoldighed og nyt landsbyliv.

Læs mere om Polymeren her

 

26. Marts kl 19.00: Generalforsamling i Forum 5762 i Station 5762

Så er det igen tid til generalforsamlingen i Forum 5762. Kom og hør om tiltag i dit lokalområde, deltag i dialogen med dine medborgere, og stil op eller stil spørgsmål til bestyrelsen, hvis du brænder for lokalt liv og fællesskab.

Læs mere om lokalrådet her på siden

Fortællinger